OPSKRIFT: Miso-risotto

DISCLAIMER: jeg er ikke ekspert i et køkken, men jeg kan rigtig godt lide at lave mad, og jeg kan godt lide at finde lækre opskrifter, der ikke er for svære at lave. Nogle gange laver jeg mit eget tvist eller tilpasser opskrifterne, så de passer til min smag. I dette blogindlæg præsenterer jeg en forholdsvis nem ret, som ovenikøbet er vegansk (klimavenligt, wuhu!). Og frygt ej, selvom der ikke er kød i, er denne ret virkelig lækker, og jeg har nydt at lave og spise den. God fornøjelse!

Miso-risotto

Historien bag denne risotto er, at jeg egentlig havde tænkt mig at lave den japanske ret, misosuppe. Miso er en japansk pasta (altså ikke pasta som i pastaskruer, men som i en paste, man kan bruge til madslavning). Men da jeg skulle handle ind til misosuppe, faldt jeg over nogle risottoris, og så fik jeg lyst til at lave risotto. Det blev derfor en klassisk svamperisotto, men med et tvist af miso og Japan. Here you go.

Ingredienser (2 personer):

150g risottoris

100-120g champignon

50-80g tofu (hvis du bruger lidt mindre tofu, kan du vælge at tage lidt flere champignon og omvendt)

1 fed hvidløg

1/2 løg

3-4 stængler forårsløg (den grønne del)

2 tsk revet ingefær

1/2 lime (skal og saft)

ca. 0,5L grøntsagsboullion

miso (af brune ris) – fås fx i Helsam

sesamolie

salt

evt. et skvæt vegansk fløde (fx alpro cuisine)

persille til servering


Fremgangsmåde

Varm en pande op til lidt over middel varme. Hak løg og hvidløg og sauter det i olivenolie på panden. Tilsæt ingefær og revet limeskal.

Skær champignon i forholdsvis tynde skiver og tofu i små tern og kom det hele på panden. Tilsæt lidt sesamolie og limesaft.

Sæt i mellemtiden vand til at koge til grøntsagsboullion (0,5L eller tilsvarende mængden af ris).

Hæld risene på panden sammen med hakkede forårsløg og lad det stege på lidt lavere varme (omkring middelvarme) i 5-10 minutter. Tilsæt herefter miso. Det hele røres godt rundt.

Det kogende vand tilsættes grøntsagboullion, og det kommes på panden. Der skrues igen en smule op for varmen, til det bobler lidt. Lad det simrekoge i 15-20 minutter, eller til risene er bløde. Tilsæt undervejs ekstra boullion efter behov.

Smag til med salt, peber, limesaft, lidt ekstra sesamolie eller miso efter behov. Tilføj evt. et skvæt alpro cuisine for en mere cremet konsistens.

Serveres m. frisk persille.

Velbekomme!


Jeg håber, opskriften var fyldestgørende. Som sagt er jeg selv i en læringsproces i forhold til mad, men jeg synes selv, at denne ret smagte rigtig lækkert, og den var forholdsvis nem at gå til. Man kan også snildt lave den uden miso (selvom det hedder miso-risotto, haha), hvis det er for svært at skaffe. Jeg synes dog, at det tilfører noget rigtig godt til smagen!

God weekend og god appetit!

Kristine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s