Black lives matter.

Jeg har længe gerne villet skrive om dette på min blog. Men for at være helt ærlig har jeg ikke vidst, hvordan jeg skulle gribe det an. For mig er det svært at se menneskerettigheder som et politisk emne, man kan diskutere og debattere. At hudfarve er noget, man kan have en mening om. Samtidig er det naivt at tro, at hudfarve intet har at gøre med politik, for det har det. Det har noget at gøre med, hvordan den verden, vi har i dag, er konstrueret. Jeg tror måske, at jeg har været i tvivl om, hvordan jeg skulle gribe dette an. For hvad er det egentlig, jeg gerne vil sige?


Tja, der er et par ting.

I dag poppede der et TV2 Echo-klip op på min Facebook, hvor to unge mennesker diskuterede, hvad definitionen af racisme egentlig er. Den ene påstod, at racisme er noget, der kan gå alle veje, mens den anden mente, at racisme er et fænomen, der sker mod bipoc (black, indigenous, and people of color). Lad os dykke dybere ned i det.

Jeg kan godt forstå, at nogen vil sige, at hvis man er blevet diskrimineret på baggrund af hudfarve, uanset hvem man er, er det racisme. Men det er desværre ikke helt så enkelt. Vores rige, vestlige kultur kan vi nyde godt af som følge af vores forfædres forbrydelser mod menneskerettighederne. I skolen lærer vi om de storslåede kolonimagter, der tog ud for at opdage verden og vendte hjem med rigdom og nyt land. Sagen er bare den, at koloniseringerne også er fortællingen om hundredvis af års undertrykkelse af de folk, hvis lande vi erobrede. Afrikas geografi ligner et underligt puslespil, og den eneste grund til, at grænserne ser ud, som de gør, er at kolonimagterne skulle dele landet op imellem sig. Også i Danmark nød vi godt af den rigdom, sukkeret fra De Vestindiske Øer (i dag Virgin Islands) gav os.

Og ja, måske var vi de første, der opgav slavehandlen i 1792 (selvom den i praksis fandt sted til 1848), men vi opgav den altså ikke kun af moralske årsager. Det var lige så meget, fordi det ikke længere gav profit (igen er det meget i stil med den vestlige kulturs tankegang). Ikke desto mindre er vores mørke fortid som kolonimagt en del af grunden til, at vi i dag er det land, vi er. Og det samme kan man sige om flere europæiske lande. Slavehandlen har sat sine spor og mærkes stadig på den måde, vores samfund strukturelt og socialt set behandler ikke-etniske danskere. På samme måder har årtiers flygtningestrømme og fejlintegration skabt en misforstået ide om, at hudfarve kan indikere, hvordan et menneske vil opføre sig. Det ses på den måde, hvorpå problemer, som ikke har noget at gøre med etnicitet, ender med kun at handle om etnicitet. Det ses på den måde, hvorpå en statsminister kan slippe afsted med at dele samfundet op i ‘almindelige danskere’ og ‘indvandrerdrenge’ (som i mange af de tilfælde, Mette F. har nævnt, teknisk set ikke er indvandrere).

Så når nogen siger, at racisme kun går én vej, nemlig mod bipoc, er det altså ikke sagt i had til hvide mennesker. Det er sagt, fordi fænomenet racisme kommer ud af den opfattelse, at visse (hvide) mennesker er overlegne. Denne opfattelse af, at der findes forskellige racer, der kan inddeles i et hierarki, har i århundreder ført til institutionel og social diskrimination af dem, som (ifølge racismen) er lavest i hierarkiet. I vores vestlige verden er de overlegne (ifølge racismen) de hvide. Og vores samfund er bygget på netop det hierarki. Et hierarki, som tager lang tid at nedbryde. Så selvom vi i Danmark er nået langt siden kolonitiden, har vi massevis af blinde vinkler, hvad racismen angår. Det er ikke vores egen skyld, for vi er født ind i systemet, men det er til gengæld vores ansvar at afdække de blinde vinkler, som vi alle har. Det er også dét, privilegieblindhed handler om.

White privilege handler ikke om, at man som hvidt menneske i Danmark ikke kan have det hårdt. Det handler om, at man ikke har været underlagt magtstrukturer, der gennem århundreder har forskelsbehandlet og undertrykt folk på baggrund af hudfarve. Jeg er sikker på, at langt størstedelen af den danske befolkning (uanset hudfarve) er rare mennesker, der ikke mener noget ondt mod nogen. Men i debatten om racisme er det bare ikke nok. Ja, vi er et helt andet sted nu end for 300 år siden. Og det er heller ikke den samme racisme, vi skal bekæmpe nu. Vi er sat på en sværere opgave, for vi skal kigge ind i os selv og på hinanden og erkende, at vi er fejlbarlige. At vores kultur er fejlbarlig. Og at vi som individer og fællesskab stadig skal kæmpe for at opnå den lighed, kolonitiden drev os så langt fra. Her har medierne et enormt ansvar.

Den fjerde statsmagt har nemlig en kæmpe betydning for, hvilke problemstillinger der bliver diskuteret rundt omkring i landet og blandt politikere. Og når en debat i ugevis – månedsvis – drejer sig om, hvorvidt der findes racisme i Danmark, afsporer det snakken fra dét, det virkelig handler om: Hvor i vores system er der huller, som gør det muligt, at bipoc bliver dårligere eller anderledes stillet, og hvordan lapper vi de huller? Hvordan kan jeg som individ sørge for ikke at bidrage til at bevare status quo og i stedet gøre mit for at blive bevidst om de privilegieblindheder, som jeg med 110% sandsynlighed har?

Jeg mener, at medierne har et ansvar for at være etiske uden at miste den kritiske sans. Hver gang, jeg læser en artikel fra en avis, vælger jeg at stole på den journalist og den redaktør, der har udgivet artiklen. Stole på, at det omtalte emne er researchet grundigt, at der ligger en form for fornuft til grund for det skrevne. Dermed ikke sagt, at jeg ikke også skal forholde mig kritisk til det, jeg læser. Men når selv aviserne er gennemsyrede af den strukturelle racisme (ja, jeg sagde racisme), står det i vejen for at snakke om det faktiske problem. Her mener jeg, at TV2 Echo svigtede sit ansvar i den førnævnte video – præcis ligesom mange andre danske medier har misset det, debatten egentlig handler om.

Som jeg lagde ud med at skrive, har jeg længe haft svært ved at skrive dette blogindlæg. Jeg skrev, at jeg ikke har vidst, hvordan jeg skulle gribe det an. For racisme er et kæmpe problem, som har mange facetter, hvoraf de fleste endnu er mig ubekendte, fordi jeg ikke selv har oplevet dem. Så hvordan gør jeg mit for at sige fra og for aktivt at være imod racisme? Jeg kan forestille mig, at mange andre går rundt med de samme tanker. Jeg har haft et behov for at blive mere oplyst. Og jeg tror, det er et godt sted at starte. At opbygge en grundlæggende viden om denne komplicerede problemstilling, for så bliver det højst sandsynligt også nemmere at opdage og afdække situationer, hvor racisme finder sted. Samtidig skal mangel på viden heller ikke holde os fra at deltage i snakken, for så går det hen og bliver en ekskluderende debat. Og dét, tror jeg, er usundt. Jeg tror, det vigtigste er at være åben for at snakke og lære. Jeg har derfor lavet en lille, personlig guide til at blive lidt mere oplyst. Jeg syntes selv, det var lidt svært at finde ud af, hvor jeg skulle starte. Og bevares, der er så meget, jeg endnu skal lære, men her er i hvert fald nogle ting, som jeg har fundet nyttige og lærerige:

Lidt om racisme som begreb: https://denstoredanske.lex.dk/racisme

Denne artikel: https://www.alt.dk/artikler/asta-sekamane-om-racisme-og-privilegieblindhed

Black Lives Matter på Instagram: https://www.instagram.com/blm/

Amandla Stenberg på Instagram: https://www.instagram.com/amandlastenberg/

Disse afsnit af podcasten ‘A seat at the table’ (generelt er hele podcasten en kæmpe anbefaling):

‘You have to work twice as hard to get half as much’

‘Sort feminisme’

‘Sorthed’

‘Hyggeracisme’

‘At vokse op i en sort/hvid verden’

Hvis du kan tysk, er denne bog virkelig god og informativ:

https://www.saxo.com/dk/was-weic39fe-menschen-nicht-uber-rassismus-hoeren-wollen_paperback_9783446264250

Ellers kan jeg anbefale denne bog:

https://www.saxo.com/dk/why-im-no-longer-talking-to-white-people-about-race_reni-eddo-lodge_paperback_9781408870587

Disse Netflix-programmer:

‘When they see us’

’13th’

Og hvis du er så heldig at have Disney+, er Beyoncés ‘Black is King’ helt klart et kig værd.


Det var alt for denne gang. Tusind tak, hvis du læste med hele vejen hertil!

Kristine