Vennebog #2: Josefine

Så er det blevet tid til at tilføje endnu en person til min vennebog her på bloggen. I denne uge har jeg stillet ti spørgsmål til Josefine, som jeg har kendt, siden jeg flyttede skole i 2. klasse, så det er omtrent ni år, vi har kendt hinanden. Jose er et meget socialt, tænksomt og kreativt menneske, og det er nogle af de ting, jeg har spurgt lidt ind til. God fornøjelse!


Spørgsmål 1: Hvad hedder du, hvor mange år er du, og hvor er du opvokset?

Jeg hedder Josefine Liv Jørgensen og fyldte 18 år i januar måned. Jeg er vokset op i centrum af Slagelse. Og jeg kender Kris fra en masse gode skoleår ❤️

 

Spørgsmål 2: Hvad laver du lige nu?

Jeg burde egentligt have kemi lige nu, men min makker og jeg blev meget hurtigt færdige med vores arbejde, så nu sidder jeg på mit værelse og tegner i min voksen-malebog og hører musik på min computer. 

 

Spørgsmål 3: Du går jo i 2g på Slagelse Gymnasium. Nævn de tre bedste ting ved gymnasielivet

1: Fællesskab – Inden jeg startede på gymnasiet havde jeg en meget klar forestilling om, at man på gym ville få et sindssygt forhold til ens klassekammerater, og man ville vide alt om hinanden og have det så sjovt. Jeg må dog indrømme, at virkeligheden ikke opfyldte forventningerne. I min grundforløbsklasse var det ret tæt på, hvad jeg havde forestillet mig, men der var alt også nyt. Når det så er sagt, er jeg super glad for den klasse jeg går i nu. Vi har et super godt fællesskab, og vores lærere er altid rimeligt imponerede over, at vi har det så godt sammen, fordi det på vores årgang ikke ses i så mange af de andre klasser. Vi er generelt bare rigtig gode til at tage pis på hinanden. Derfor har jeg valgt fællesskab som den første at de tre bedste ting, da man er fælles om så meget på gym. Mange af os lever jo på samme måde, og gymnasiet er det, der samler os, så vi kan relatere rigtig meget til hinanden. 

Arrangementer – Gym er spækket med fede arrangementer, selvom der er langt imellem dem. I dag skulle vi eksempelvis have været til Café med Jakob Tårnhøj som underholdning. Normalt er Café ret tidligt på dagen, men denne Café havde været til klokken 22, så jeg havde glædet mig en del, selvom jeg ikke ligefrem er fan af Jakob Tårnhøj. Derudover skulle der i næste uge have varet ADK. Så corona-perioden ligger lige lidt dumt ift. de her arrangementer… Men det er fedt med arrangementer som Café og ADK, fordi det er noget, vi i vores vennegruppe går ret meget op i. Eksempelvis var der engang hawaii-Café, og der var vores klasse uden tvivl dem, der havde taget temaet mest seriøst og gjort mest ud af vores påklædning. Og to be honest tror jeg også, at vi var dem, der klart havde det sjovest. 

Medbestemmelse – Der er total ansvar for egen læring på gym. Så du har rigtig meget ansvar for ikke at sakke bagud osv. Derudover kan du være med til at bestemme, hvordan dit skema skal se ud. Hvis ikke ens klasse føler for at have samfundsfag i et 16:30-modul på en fredag, har vi mulighed for i samarbejde med læreren at rykke det til et hulmodul tidligere på dagen eller en af de andre dage. Og det er super fedt. Derudover er lærerne rigtig gode til at lade eleverne vælge, hvilke emner der bliver undervist i. I dansk har vi eksempelvis lige valgt døden, krimi, mord som emne, og i historie har vi valgt slaver og kolonier, og sådan gælder det for rigtig mange fag. Det gør, at det bliver en del mere indbydende at tage i skole. 

 

IMG_1350
Fra venstre: Mig, Sofie, Freja og Josefine
IMG_1349
Jose og mig

Spørgsmål 4: Hvad gør du for at gøre fjernundervisning bare liiiidt sjovere?

Jeg synes, at det hjælper rigtig meget at folk har cam på. Så ser man hinanden, og så føles det lidt mindre irriterende. Derudover synes jeg generelt, at vores lærere er gode til at give plads til lidt hyggesnak. De synes jo, at den her situation med fjernundervisning er mindst ligeså irriterende, som vi gør. Nogle af vores lærere har eksempelvis vist deres kæledyr og fortalt lidt om, hvordan det går med deres familier. Og så har vi jordens skønneste matematiklærer, som synger fødselsdagssang til dem fra vores klasse, som har fødselsdag i karantæneperioden. 

 

Spørgsmål 5: Hvad kan du bedst lide at lave, når du er i dit eget selskab?

Jeg vil sige, at det afhænger meget af mit humør og min dag. Men på en god dag elsker jeg at sætte mig til at lave noget kreativt. Men det er ikke rigtig noget der kan fremtvinges, det er nødt til bare at være, fordi det virkelig kribler i fingrene efter at komme i gang med noget. Derudover skriver jeg en del dagbog. Jeg synes, det er en rar måde at tømme hovedet for tankemylder, både godt og skidt. Og nogle dage har jeg rigtig meget brug for bare at ligge på min seng og høre høj musik uden at foretage mig andet. Det elsker jeg virkelig. 

 

Spørgsmål 6: Hvor og hvornår føler du dig allermest hjemme?

Jeg føler mig faktisk ofte allermest hjemme, når jeg er alene hjemme. Særligt de mandage, hvor jeg møder klokken 11 og står op klokken 8 til et tomt hus, bare fordi jeg kan. Jeg føler et ejerskab over huset, mig selv og min egen tid, som jeg normalt ikke føler. Mine sene mandage forløber altid sådan, at jeg tager et langt bad og bruger lang tid på at gøre mig lækker, gør noget særligt ud af min morgenmad, støvsuger og rydder op, og måske skifter jeg sengetøj. Det er en af de fedeste følelser, og jeg elsker generelt at være alene hjemme, for så er jeg bare mig, allermest hjemme. Ikke fordi jeg er specielt introvert, for jeg kan også sagtens føle mig hjemme i en vennegruppe til en førfest, men det er en anden form for “være hjemme”, mere en følelse af at “høre til”. 

 

Spørgsmål 7: Du har rejst meget med din familie. Hvad er dit bedste rejseminde, og hvorfor?

Uhhh… Det her er nok det sværeste spørgsmål. Der har været så mange gode oplevelser, som har gjort indtryk på forskellige måder. Og lige nu, som jeg sidder og tænker over det, er jeg helt blank. 

Min tur til Vietnam var generelt bare noget helt særligt. Det var min første sådan store oplevelsesrejse, og det var med min bror som en konfirmationstur, da han valgte rejse frem for kæmpe fest hos vores far. Jeg fik mig noget af et kulturchok, for jeg havde aldrig været i et land så modsat af Danmark. Jeg tror også, det er derfor, den rejse har sat sig så godt fast. Jeg kunne nævne oplevelse efter oplevelse, men det bliver nok lidt meget og lidt kedelig læsning. 

 

Spørgsmål 8: Nævn tre sange, du godt kan lide i øjeblikket.

Jeg har for en månedstid siden fået en kærlighed for Aksglæde og FRAADS. Selvom det egentligt ikke er en genre, jeg har gjort mig så meget i førhen. Men hvis jeg skal vælge tre sange, må det være Room For Love,

 

Ikke mer´mig (Niklas f*** dig)

 

og Know Your Worth,

 

selvom Vil du med… også ligger godt i feltet. 

 

 

Spørgsmål 9: Hvad gør du for at slå bekymringer og tankemylder fra midt i denne krisetid?

Jeg har fundet min gamle voksenmalebog af Millie Marotta frem, som jeg bruger en del tid på at farvelægge. Derudover må jeg nok indrømme, at jeg generelt holder mig så meget væk fra Nyhederne og fjernsynet som muligt. Jeg kan ikke rumme, at der ikke bliver snakket om andet. Jeg forstår godt situationens alvor, og hvor vigtigt det hele er. Men jeg føler, at jeg drukner i alle de informationer. Man kan ikke tænde for radioen, fjernsynet, sociale medier, ja ikke engang gå en tur i Rema uden at høre om coronavirus. Og jeg bliver helt ængstelig. Så herhjemme har vi lavet den ordning, at mine forældre og venner refererer vigtige, nye informationer tilbage til mig. Og jeg kan mærke, det hjælper, for i starten, da det gik amok i medierne, kunne jeg ikke tænke på andet, og mine bekymringer var så store, at jeg havde konstant rynkede bryn. 

 

Spørgsmål 10: Hvis du kunne tage et selvvalgt sted hen lige nu, og der hverken var corona eller noget andet i vejen, hvor ville du så tage hen, og hvorfor?

Der er mange steder, jeg gerne ville hen rejsemæssigt, og det er der masser af tid til. Så derfor ville jeg lige nu faktisk allerhelst tage hen til min mormor og give hende en stor krammer. For selvom jeg har set hende flere gange, fordi jeg har været hendes stikirenddreng, har jeg ikke kunnet røre hende, og det synes jeg virkelig har været svært. Bagefter ville jeg teleportere mig hen til min farmor på Falster og give hende et ligeså stort kram, bare fordi jeg savner hende og er aaaalt for dårlig til at få ringet til hende. Og så også fordi min far har fortalt mig, at hun lige har lavet en ny terrasse. Det er rimelig godt klaret uden hjælp. Og impulsivt af en kvinde på 87. Så jeg synes bare, hun er temmelig sej!!

 


Tak, fordi du læste med, og tak til Jose for at svare på spørgsmålene. Jeg håber, du blev underholdt og måske fik et lille pusterum fra alt det, der sker ude i verden. Pas på dig selv og dem omkring dig, og så læses vi ved i mit næste blogindlæg.

– Kristine