D. 21/3 2020: En dag uden telefon

Mit værelse er lyst svagt op af en lille solstråle, der har sneget sig forbi gardinet. Jeg bliver liggende i sengen og sover lidt on-off i en time endnu, for i dag er der ikke noget, jeg skal.

Da jeg træder ind i stuen, bliver jeg mødt af en forårshimmel, der smiler til mig gennem vinduet. Jeg tænder for ovnen for at varme en hjemmebagt bolle. Jeg låser døren op og går ud for at hente avisen. En handling, der må og skal udføres, for så længe der ligger en ventende avis i postkassen, går morgenen ikke igang. Udenfor skinner solen på mit ansigt, og det dufter af forår. Af erantis og friske skud på grenene. Jeg tager en dyb indånding og bliver stående lidt, før jeg går indenfor igen. Her sætter jeg mig ved min plads ved spisebordet og nyder min morgenmad, imens jeg hører Mads & Monopolet. Jeg lytter ikke opmærksomt, men ligesom pynten på et juletræ er en nødvendighed, er radioen en lige så nødvendig baggrundsstøj for at gøre min morgen ekstra hyggelig.

 

Jeg bliver nødt til at gå en tur. Jeg kan næsten ikke være det bekendt at klage over vejret, når det er dårligt, hvis jeg ikke nyder det nok, når det er godt. Jeg vælger at gå mig en lille tur – med god og sikker afstand til andre forbipasserende – og bliver belønnet med en følelse af varme, der fylder hele min krop. Slagelse har forvandlet sig til en sovende by, hvis skønhed, der normalt er diskret, pludselig springer mig i øjnene. Der er hverken trafiklarm eller menneskemylder til at forstyrre mine sanseindtryk. Her er der kun en tom stationsby, fuglekvidren og en blå himmel, der vidner om frihed, hvilket er paradoksalt i disse tider. Alle de ting ville jeg ikke have lagt mærke til, hvis jeg havde haft en telefon i lommen, som havde distraheret mig, eller hvis jeg havde været opslugt af musik eller en podcast.

Da jeg kommer hjem, mærker jeg en længsel efter total afslapning. Jeg sætter mig til rette i sofaen og strikker videre på et par strømper, jeg er igang med at lave til min veninde, der samler på sokker. Egentlig har jeg aldrig været vildt god til den slags håndværk. Da jeg havde håndarbejde i skolen, kedede jeg mig ustyrligt og fremstillede heller ikke noget hverken flot eller gennemarbejdet. Men jeg har siden starten af januar fået en tiltagende interesse for at strikke, og nu nyder jeg det (næsten). For mig er det i hvert fald en god beskæftigelse (som jeg varmt anbefaler), når jeg skal slå hjernen fra. Dog er jeg nogle gange kommet til at slå hjernen så meget fra, at jeg har strikket forkert.

I løbet af dagen tager jeg et varmt bad, som jeg nyder i fulde drag. Jeg øver mig på at spille bas og tænker på de gode tider i bandet på musikskolen, som er sat på stand-by på ubestemt tid. Jeg betrygger mig med, at jeg ikke er den eneste, hvis ‘normale’ liv er på pause. Vi må alle gøre små og store ofre for at komme bedst muligt ud af denne krise.

Senere på eftermiddagen bliver jeg hentet af min familie, for vi skal ud i det sommerhus, vi har lejet for en periode. Det ligger ud til stranden, som sammen med synet af Storebæltsbroen også kalder på en gåtur. Vi er ikke de eneste, der har fået dén ide. Man kan dog tydeligt mærke, hvordan folk tager afstand til hinanden. En handling, der føles unaturlig, men nødvendig.

I den seneste tid har det været svært for mig at finde tid, lyst og ro til at læse. Men hver af de tre ting synes sommerhuset at give mig. Så jeg læser lidt i et par af de bøger, jeg er igang med. Da jeg ved, at jeg alligevel ikke har valget at kigge på min telefon, er der ikke noget til at forstyrre mig fra at give litteraturen den opmærksomhed, den fortjener.

Her til aften kigger jeg tilbage på en dag, hvor tid har været et flydende begreb. Og jeg har flydt med. Der er mange ting, man kan dedikere sin opmærksomhed til, selvom det ikke er fester eller familiesammenkomster. Det er uden tvivl mærkeligt for enhver at skulle tilpasse sig denne corona-tid. Det er svært at finde hoved og hale i det hele. Det synes jeg i hvert fald. Men hvis der er én ting, jeg lige nu er sikker på, så er det, at jeg ikke kan være for sikker hvad angår smittespredningen. Måske kan jeg udnytte tiden til noget godt. Til at dykke ned i noget, der interesserer mig. Til at spilde tiden og lave ingenting. Til at skrive et brev til en, jeg har kær. Til at snakke med min familie eller ringe til en ven, jeg savner. Hvad vil du udnytte tiden til?

One thought on “D. 21/3 2020: En dag uden telefon

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s