Bassen dundrer, det elektroniske (lorte)musik kører derudaf, der indtages alkohol i store mængder. Der danses, kysses, diskuteres, spilles, grines. What’s not to like ved en fest? Det er et ekstrakt af ungdommen, og jeg nyder bestemt også at være til en nu og da. Især med mine rigtig gode venner!

Så jeg vil ikke sætte spørgsmålstegn ved festfænomenets eksistens, for visse dele af det er jeg helt vild med selv. Snarere vil jeg skrive lidt om det at sige nej til en fest uden nogen anden grund, end at det bare ikke lyster. For jeg har flere gange fanget mig selv i at forsøge at koge en sammenhængende forklaring sammen. En forklaring på, hvorfor jeg aktivt fravælger festen. For det er, som om det er helt forrykt, når et ungt menneske fravælger noget, der på samme måde som en fest er et billede på netop ungdomskulturen. Og egentlig forstår jeg det godt. Hvad skulle dog være den rationelle årsag til aktivt at fravælge en fest?

Der er opstået et slags tabu omkring det at ville lave andet end at feste en fredag aften. Selvfølgelig er der nogle ting, der kan stå i vejen for en fest. Nogle er elitesportsudøvere, andre arbejder tidligt. Det er ikke den slags ting, jeg mener. Jeg mener, at det kan føles flovt at have lyst til bare at sidde derhjemme og læse i en god bog frem for at gå til fest. For når man går til fest, er man fremme i skoene, og man udlever sit sociale liv. Og festens simplicitet kan være en god flugt fra afleveringer og rutiner. Men det at gå til fest kan også blive en rutine i sig selv. Og der står jeg af. Jeg er ikke lavet af et stof, der finder glæde i at feste, lad os sige, hver uge. Og det er helt okay. Men det ændrer ikke på, at det er en dårlig undskyldning for ikke at komme til en fest. Og dér er problemet: man skal have en undskyldning. Det er underligt, hvis man helt enkelt ikke har lyst. For hvad andet kan man have lyst til?

Alle mennesker er konstrueret forskelligt. Hvor nogen finder et energiboost i at være social og gå til fest ofte, kan andre føle det som en anstrengelse (dermed ikke sagt en anstrengelse, der ikke kan være sjov og besværet værd). Og så er der alle dem derimellem. Det er fedt at feste og udleve sin ungdom, men det betyder ikke, at det er det eneste rigtige for dig. Selvfølgelig ved jeg, at det ikke er det eneste rigtige for ret mange. Men generaliseringer slipper man ikke for på denne blog, hvilket du kan læse forklaringen på her.

I fremtiden, når der er en fest, jeg ikke har lyst eller energi til, vil jeg ikke prøve at hamle op med en forklaring – eller en undskyldning – der er god nok. For det er nemlig helt ok ikke at have lyst. Ligesom det er helt ok gerne at ville festens ståhej. Hvad tænker du?

Kristine

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s