Som nogle nok ved, er jeg udpræget fan af podcast-fænomenet og er en trofast bruger af iTunes’ podcast-app (du kan også høre podcasts på Spotify og diverse andre apps). Derfor vil jeg lige anbefale nogle virkelig gode podcasts, hvis du overvejer at høre podcasts eller mangler inspiration.

Fries before guys!!!

Dette er en uafhængig podcast og er altså ikke under noget som DR eller andre radiostationer. Det er to veninder, Nanna og Josephine, der har en samtalepodcast om alt mellem himmel og jord. Gennem det sidste år er de blevet ret kendte, så måske kender du til dem i forvejen?

I hvert fald nyder jeg at lytte til denne podcast som afslapning, fordi det netop er en afslappet samtale og ikke noget, man behøver investere vildt meget energi og opmærksomhed i – hvis det ikke er det, man vil.

De to piger er uhyre åbne og ærlige, og det er dét, der driver deres koncept.

Hør den her.

Ungdommen nu til dags

Dette er en politisk podcast for ungdommen! De to værter, Claes og Jakob, opdaterer en på, hvad der er oppe i tiden af politiske debatter og har en kæk og ungdommelig tilgang til tingene. Hvis du er politisk interesseret, men ikke magter tunge artikler og politisk spin, så hør denne podcast. Den tvinger dig i hvert fald til at tage stilling til tingene, fordi drengene selv har en kritisk og meget subjektiv vinkel på emnerne.

Hør den her.

Hjernekassen på P1:

Peter Lund Madsen dykker ned i alverdens ting; angst, misbrug, japansk kunsthåndværk, den menneskelige bevidsthed og tusind andre ting. Det er en podcast, der fordyber sig i en masse spændende emner og med en saglig baggrund. Der er næsten altid eksperter med i studiet, som har specialiseret sig inden for netop dét emne, der behandles. Men frygt ej! Det er langt fra kedeligt, jeg synes dette er en vildt spændende podcast og et eksempel på, at viden altså godt kan være vildt interessant.

Hør den her.

Poplyst

Sidst men ikke mindst vil jeg anbefale Poplyst, som er en podcast, der tager udgangspunkt i alverdens popmusik (og de nærliggende genrer) og fordyber sig heri. Der er et blink i øjet, når der i hvert afsnit laves “popdates” “popture” og “poplevelser”.

Hvis du er vildt interesseret i musikkens univers eller blot ikke er vildt god til selv at opsøge de nye albums og hits, så gør denne podcast arbejdet for dig.

Hør den her.

Det var de podcasts for denne gang. Men bliv hængende, for jeg vil løbende tilføje flere til podcast-playlisten her på bloggen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s