Jeg håber, du vil udfordre mig.

Jeg håber, du vil give mig held.

Jeg håber, du vil give mig lov til at holde fast i mine venner.

Jeg håber, du vil lade mig nyde året.

Jeg håber, du vil ende kapitler, der skal endes, men også starte dem, der skal startes.

Jeg håber, du vil være uventet og spændende.

Jeg håber, du vil være god.

 

Disse er mine ønsker, sådan overordnet set, for 2019. Jeg har tilladt mig at forvente noget, fordi jeg tit er god til ikke at gøre det. Jeg kan ikke lide at blive skuffet. Men forventingens glæde siges jo at være den største, så det har jeg tænkt mig at afprøve.

Jeg har med vilje ventet med at lægge noget op, fordi jeg mente, at det skulle være ordentligt, nu hvor vi er sprunget ind i det nye år. Men sandheden er bare, at jeg ikke ved, hvad der er ordentligt, og hvad der ikke er. Så derfor deler jeg mine tanker med dig. Jeg tror, 2019 bliver et spændende år. Det bliver året, hvor mit efterskolekapitel slutter og samtidig året, hvor mit gymnasiekapitel starter. Hvis det stod til mig, skulle efterskoleåret fortsætte i den tidslomme, det har føltes som indtil videre, men samtidig glæder jeg mig også til at se, hvordan gymnasietiden bliver.

Jeg synes, det er underligt at tænke på, at for blot et år siden befandt jeg mig et helt andet sted, med helt andre mennesker og med helt andre ting at tænke på. Det er mig en gåde, hvordan ens liv på så kort tid kan skifte – både i forhold til de personer, der er i det, og hvilke rammer der er udenom det. Jeg ville ønske for alle at få et år på efterskole. Du taber intet, du ikke havde i forvejen, og du bliver beriget med noget uforklarligt, som kun du selv kan forstå. Og det er helt sikkert irriterende at læse for dem, der har valgt det fra. Jeg havde sikkert selv tænkt “okay, tag en chill pill, efterskole-hippie”, men netop dét viser, hvor svært det er at konvertere sin verden til et format, der kan forstås af dem, der ikke er i den. Måske behøver den heller ikke forstås.

Der er nogle forskellige ting, jeg gerne vil nå i 2019. Jeg vil gå endnu mere i genbrug, ikke kun efter tøj, men efter diverse inventar. Jeg har en plan om at ændre mit værelse (måske rykke værelse, hvis mine søstre tillader det), gøre det mere Kristine og mindre Bahne. Jeg har en plan om at have en dejlig sommerferie i Italien med min familie og om at holde en 17 års fødselsdagsfest. Jeg har en plan om at tage til Minds of 99-koncert med Eva, og hvem ved hvilke oplevelser, året ellers vil bringe.

Jeg glæder mig til 2019. Meeeen inden jeg tager verden med storm, vil jeg lige komme mig over min forkølelse og drikke lidt eftermiddagskaffe.

Knus Kristine

 

Her er nogle 2018-minder, jeg vil tænke tilbage på med et smil på læben:

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s